Interview med Patrick Monkel

Interview med Patrick Monkel

Arkiveret i kategorien Grafiske designere d. 24. maj 2013


Patrick Monkel er en hollandsk grafisk- og interaktiv designer. Patrick har arbejdet for forskellige design virksomheder og er senere gået freelance. Han har arbejdet med kunder som Disney, Dunlop, Tribal DDB, Philips og Computer Arts.

Hvad appelerede til dig om at have en karriere inden for design?

Jeg startede faktisk med en mere teknisk uddannelse. Den hurtige udvikling indenfor computerteknologi fascinerede mig. Under min uddannelse fik jeg mere og mere interesse for digital design. Jeg besøgte forskellige festivaler, hvor jeg kom i kontakt med kreative mennesker og min passion for design udviklede sig. Efter jeg færdiggjorde med min tekniske uddannelse, begyndte jeg at fokusere på design.

Hvad var dine første skridt?

Under min kreative uddannelse, jeg begyndte at eksperimentere med design i forskellige designprogrammer. Ikke kun Photoshop, men også Illustrator og Cinema 4D. Jeg startede med en masse selvigangsatte projekter for at finde mine interesser og begyndte at udvikle min egen stil. Personlige projekter hjalp mig med at få anerkendelse og feedback på mit arbejde. Det hjalp mig også til at bygge et portfolio.

Hvordan har din stil udviklet sig?

I begyndelsen var jeg virkelig fascineret af plakater og digitalt design skabt til festivaler og kunstnere. Ved at skabe mine egne designs, inspireret af scenen, blev jeg bedt om lave designs til arrangementer. Mange af mine venner siger, at de ofte kan se, at særlige designs er skabt af mig. På den ene side er det fedt, at folk genkender min stil, men på den anden side er mit mål at gøre hvert projekt friskt og originalt. Jeg tror ikke jeg ønsker at udvikle en fast stil.

Hvad inspirerer dit arbejde?

For grafisk design og digital kunst, kommer meget af min inspiration fra livsstil, mode og film. Det lyder måske lidt kliché, men inspirationen kommer ofte på de mest uventede øjeblikke. Alt inspirerer.

Hvordan er din kreative proces?

Jeg har ikke en bestemt designproces. Hvert projekt er unikt og har brug for en anderledes tilgang. Til et online projekt jeg starter med wireframes og mockups, men når jeg laver grafisk design starter jeg med en grov skitse. Jeg forsøger at undgå computeren i de tidlige faser af designprocessen. Der er ikke noget som at lave det oprindelige design på papir.

Hvad har været højdepunktet i din karriere indtil nu?

Det er et svært spørgsmål. Jeg tror der har været mange højdepunkter, men der er ikke et bestemt jeg kan nævne frem for andre. Da jeg besluttede at arbejde som fuldtids freelancer, var det en stor milepæl for mig. At bliver bedt om at arbejde for store filmselskaber som Disney og Tribal DDB i Amsterdam er også højdepunkter.

Hvad er den bedste del af dit job?

En stor fordel ved mit job er friheden til at gøre hvad jeg vil. Hvert valg du foretager, vil påvirke fremtiden for din karriere. Det er dit ansvar at holde tingene kørende og afslutte et projekt på den bedst mulige måde. En stor fordel er også, at man møder en masse interessante og inspirerende mennesker, man sandsynligvis ikke ville have mødt, hvis man havde arbejdet i et design studie.

Hvad er dit favorit logo?

Der er flere logoer, som jeg finder smukke eller bare godt udtænkt. Hvis jeg skulle nævne et logo jeg virkelig godt kan lide, skal være det logo, Gert van Duinen har designet til Monk Design. Måske er det lidt for indlysende, da det er mit eget studie, men jeg er meget tilfreds med resultatet. Gert er en af de bedste identitets-designere jeg har mødt.

Hvem er din favorit designer?

Der er for mange til at nævne. På alle områder indenfor design har jeg favoritter. I dette øjeblik kan jeg virkelig godt lide arbejdet fra det argentinske studie: Plenty.


Patrick Monkel Patrick Monkel1 Patrick Monkel2 Patrick Monkel3 Patrick Monkel4


Se flere af Patricks designs her: monk-design.nl

comments powered by Disqus