Interview med Fabio Sasso

Interview med Fabio Sasso

Arkiveret i kategorien Grafiske designere d. 5. juli 2012


Fabio Sasso er Grafisk Designer hos Google, og grundlægger af Abduzeedo.com, som er en hjemmeside med masser af grafisk inspiration og nyttige tutorials.

Hvad appellerede til dig ved at have en karriere inden for design?

Det var et naturligt valg. Da jeg var teenager tegnede jeg altid, og da jeg skulle vælge linje på College, hørte jeg om Industrielt Design. Mine forældre støttede altid op om mig på trods af at det ikke var en “normal karriere”. Specielt ikke i Brasilien.

Hvad var dine første skridt?

Jeg har altid elsket at eksperimentere og prøve mig selv af. Jeg tror det er vigtigt at besidde en naturlig nysgerrighed efter hvordan tingene skal gøres, og det var det der fik mig startet. Efter jeg fik en computer begyndte jeg at lære mere omkring hvordan man kunne bruge den til grafisk design. Og på internettet kunne jeg lære mere om design historie og designere.

Hvordan har din stil udviklet sig?

For at være ærlig, ved jeg ikke om jeg har en stil. Jeg tror at mine designfærdigheder har udviklet sig gennem øvelse og repetitioner. Der er altid noget at forbedre fra ens tidligere arbejde, og det gør at man udvikler sig og forsøger at gøre det bedre gang for gang.

Hvad inspirerer dit arbejde?

Den udfordring det er at nå et publikum gennem design – idéen om at ​​designe noget til en gruppe af mennesker og forsøge at forstå hvordan de tænker – men også hvordan man laver et design der virker for dem, er noget der virkelig inspirerer mig.

Hvordan er din kreative proces?

Først forsøger jeg at forstå projektet, publikum og produktet. Efter det brainstormer jeg på forskellige idéer, som bliver afprøvet. Normalt vil jeg gerne teste idéerne med målgruppen før jeg starter på skitserne. Herefter er det den sædvanlige skitse, variation og diskussion, indtil resultatet.

Hvad har været højdepunktet i din karriere indtil nu?

Det er svært at besvare dette spørgsmål, fordi hvert nyt projekt er en ny udfordring, og derfor også et højdepunkt. Jeg kan ikke lide at gøre de samme ting hele tiden, og derfor jeg kan lide nye udfordringer. Men jeg kan sige, at Abduzeedo er et fantastisk produkt, der ikke var planlagt, og i dag arbejder jeg for Google og det har ganske enkelt været fantastisk.

Hvad er den bedste del af dit job?

Muligheden for at lære en masse gennem nye udfordringer.

Hvad er din favorit logo?

Det er et meget vanskeligt spørgsmål at besvare. Logoer er meget mere end blot æstetik, det er strategien bag brandet og alt det, det repræsenterer. Jeg har ikke ét favoritlogo.

Hvem er din favorit designer?

Der er så mange, og det er svært kun at vælge én. Jeg vil nævne Dieter Rams for sine 10 principper for god udformning.


Fabio Sasso Fabio Sasso1 Fabio Sasso3 Fabio Sasso4 Fabio Sasso5 Fabio Sasso6 Fabio Sasso7 Fabio Sasso8


Tag et kig forbi Fabios website her:
 http://fabiosasso.com/
Eller besøg Abdozeedo her: http://abduzeedo.com/

comments powered by Disqus