Interview med David A. Smith

Interview med David A. Smith

Arkiveret i kategorien Grafiske designere d. 16. maj 2014


David har en kæmpe passion for håndlavet glaskunst, og har bl.a lavet designs for John Mayer, Kings of Leon, Burberry og Jameson Whiskey.

Hvad appelerede til dig om at have en karriere indenfor design?

Da jeg var 16 år, gik jeg ud af skolen og jeg har altid været meget til design og tegning. Jeg startede selv med at tegne nogle skilte, men fandt hurtigt ud af at jeg brugte de forkerte værktøjer og redskaber. Men min far hjalp mig med at finde et sted jeg kunne komme i praktik som skiltetegner. Det var ved nogle gammeldags skiltetegnere, som lærte mig en helt masse om processerne og måderne man skulle gøre det, for at gøre det rigtigt. Jeg var i praktik i 5 år, og jeg er sikker på det var den rigtige måde at gøre det på for mig. Det giver rigtig meget når man får lov til at sidde med det og har nogle dygtige folk omkring sig, som har arbejdet med det i 40 år. Når de viser hvad de kan, får man lyst til at kunne det samme. Jeg tog tit arbejdet med mig hjem, fordi jeg havde så meget lyst til at blive bedre.
I 1989 fik vi en computer, som vi kunne arbejde på. Den havde 7 standard fonte vi kunne bruge. Det var der min karriere indenfor design rigtig startede.

Hvordan har din stil udviklet sig?

Man vil nok altid udvikle sig med tiden, som man lære nye måde og nye værktøjer. At tage udgangspunkt i en designstil eller lign. man har set og så ændre det til sig eget.

Men for mig, var det meget at starte fra bunden, og skabe noget som var unikt og som havde mit eget twist, og fx finde inspiration i en stil som den gamle “Roman stil”, men også bøger og “Dover archives”.

Jeg udviklede min stil meget, udfra at se hvordan de rigtige mestre indenfor typografi og skilte designs gjorde det i starten af 1900 tallet, og så hvordan de lavede deres designs dengang. Det er lidt sejt at det hele var handcrafted.

Hvad inspirerer dit arbejde?

“Less is more” man kan hurtigt komme til at arbejde for meget på et design, så det bliver for meget at se på. Jeg bruger ikke nettet så meget, men jeg har en masse bøger, som jeg tit tager udgangspunkt i. Jeg kobinerer forskellige elementer, såsom en bestemt form af bogstavet B i en skrift, men hvis jeg også kan lide nogle ting ved fx bogstavet R fra en anden skrift, så prøver jeg at kombinere disse, så de falder i min smag, men uden at det ser alt for vildt ud selvfølgelig.

Jeg kan skabe noget unikt, som er mit eget og som får mit touch. Det er ofte ud fra skitsetegninger, og så tager det form lidt af gangen.

Men det vigtigste er hårdt arbejde. Også når det gælder inspirationen. Men vektor programmerne har gjort det nemmere med tiden. Det tager ikke lang tid at ændre en form på et design når det er i vector. Det er en fordel at man kan gemme en bestemt del, og arbejde videre på noget helt andet.

Hvis designerne fra den victorianske tidsalder havde de samme teknologier, værktøjer, programmer og muligheder, som vi har i dag, er jeg sikker på at de ville have brugt dem. Det gør alt meget lettere og hurtigere at arbejde med.

Det vigtigste i hele processen er selve designet. Man kan have nok så dygtige folk til de forskellige processer med efterbehandling og skabelse, men hvis designet ikke er iorden fra starten, så falder hele opgaven/produktet fra hinanden. Det betyder også meget om den rigtig font er valgt, da det også kan ødelægge et design, hvis man ikke kan læse budskabet, eller hvis skriften sender forkerte signaler.

Hvordan er din fremgangsmåde?

Det er vigtigt for mig at vide meget om kunden og baggrunden for det jeg skal lave et design til, fordi når kunderne kommer til mig har de oftest set på min hjemmeside hvad det er jeg laver, og de har allerede en idé om hvad de godt kunne tænke sig. Men for at jeg kan lave det unikt for dem, er det vigtigt jeg ved meget om deres virksomhed eller projektet jeg skal udføre.

De skal altid betale forud, når jeg skal lave skitsetegninger, fordi det er hårdt arbejde og tager lang tid, men de fleste vil gerne betale forud, når de kan se hvilken kvalitet de får.

Det kan være en svær balance inden for design og andre kreative fag at have en god forretning, men det er vigtigt at man også tjener penge på det arbejde man udføre. Der vil være mange folk som altid vil have ting billigt, og det kan man ikke leve af hvis det er tidskrævende processer.

Jeg får mange af mine idéer direkte fra kunden og kundes beskrivelse af deres behov til de gerne vil have mig til at designe. Normalt er det nemt når jeg står for hele processen fra idé til udførelse.

Jeg har fornylig lavet et design for Kings Of Leon, som jeg synes blev rigtig godt. De var også rigtig gode at arbejde med. Vi startede med at jeg fik en briefing fra dem om hvad de havde i tankerne om projektet, og ellers havde jeg frie tøjler til at prøve lidt forskellige ting med designet.

Det handler meget om at forstå lige netop den kunde man snakker med, om lige præcis deres opgave.

Hvad har været højdepunktet i din karriere indtil videre?

Jeg har rigtig mange highlights, men hvis jeg skal udvælge et par stykker, så må det nok være at jeg har lavet designet/illustrationen til John Mayer’s album Born and Raised, og det var et rigtig spændende projekt at være en del af. Så har jeg også lavet lidt forskellige designs for Burberry, som også har været rigtig spændende. Men for mig personligt er det nok det design arbejde jeg har lavet for Jameson Whiskey i marts 2013. Jeg er den anden i brandet’s historie, som har fået mit navn på flasken, udover John Jameson fra 1780.

Jeg arbejder altid alene i mit grafiske værksted. Jeg havde en virksomhed med 6 ansatte, hvor vi også arbejde i skilte industrien, men med få design opgaver på glas, og jeg var begyndt at kede mig og synes ikke det var så sjovt længere. Jeg valgte derfor at sælge min virksomhed i 2003 og starte mig eget lille studie, hvor jeg kunne tage kreative design opgaver ind, og lave rigtig meget glas arbejde, fra idé til færdigt design.

Jeg har desværre ikke tid til at undervise så meget og heller ikke tid til at tage en lærling ind, men jeg har nogle workshops engang imellem, hvor jeg lære teknikker fra mig. Og jeg håber at min datter med tiden vil komme ind i virksomheden, så hun kan blive en del af det. Det vigtigste er at jeg finder en person med passion for håndværket, som elsker at lære nyt.

Hvad er det bedste ved dit arbejde?

Jeg elsker at dekorere glasset. Men rigtig mange dele af det. Selve design delen synes jeg er rigtig spændende, fordi det kan være en rigtig lang og lærerig process, også når man starter ved man ikke altid hvordan det færdige design kommer til at se ud, så det kan være man skifter retning eller stil undervejs. Så det er meget selve processen fra idé til færdigt design. Og især at se hvordan kunden lyser op når de ser designet første gang.

Er der andre end dig der laver designs på samme måde som du gør i England?

Der er nogle få der laver de samme ting som jeg laver i London. Men de laver ikke hele processen. Hos mig laver jeg det hele selv. Alt fra behandling af glasset til bukning, design, male og dekorerer. På den måde er jeg sikker på at projektet ikke kommer udenfor den oprindelige idé og eftersom den ikke skal andre sted hen, sikre jeg også at der ikke sker så mange fejl i processen, som der måske kunne opstå ved at have forskellige folk til at efterbehandle eller andet. Men man kan selvfølgelig ikke altid klare det hele selv, men jeg prøver på at lave det hele selv.

Er der mange udgifter ved et studie som dit?

Der er selvfølgelig nogle, men det er ikke så meget computeren eller programmerne. De koster selvfølgelig lidt, men det er mest de ældre værktøjer jeg bruger som kan være dyre at anskaffe sig. Jeg har været heldig at arve en del af mit udstyr fra tidligere kollegaer og lign., men jeg har også købt en del af udstyret hvis jeg kunne komme til det. Men nogle ting er også blevet ændret med tiden. Man havde f.eks. nogle bestemte blandinger af maling før i tiden, som havde nogle ting blandet i malingen, som gjorde den meget bedre til at male på eksempelvis glas med, og det bruger man ikke længere, så jeg har været nødt til at skifte til noget andet nu, for at få en kvalitet som er næsten lige så god. Der er lidt for meget sikkerhed-­ og sundhedssikring efter min mening.

Hvor vil du anbefale at man starter hvis man gerne vil arbejde med designs som du gør?

Jeg synes det er en god idé altid at starte med skitser i hånden, og gerne prøve at få nogle kunder fra starten, som man kan have en lille forretning kørende, med små projekter hvor man kan udfolde sig og blive bedre. Behold det som en hobby så længe som overhovedet muligt, selvfølgelig gerne med indtjening.

Find en masse inspiration, så du kan skabe din egen stil. Det er heldigvis nemt at få uanede mængder af inspiration fra internettet idag, så det er en stor fordel, og der er rigtig god inspiration indenfor typografi, så man kan få mange nye alternative inspirationskilder til sine projekter, og det betyder rigtig meget.

Kig på ældre ting, og se hvordan man gjorde før i tiden.

Er der noget du gerne vil tilføje inden vi runder af?

Ja - Jeg er faldet over en der også laver grafisk kunst, som i har interviewet. Han hedder Erik Johansson, og laver nogle rigtig flotte billeder med en masse tanke bag. Det er nogle rigtige gode idéer han har fået, og jeg vil anbefale folk at tjekke ham ud.

1 2 4 5 6 7 8
comments powered by Disqus