Interview med Mathias Foley

Interview med Mathias Foley

Arkiveret i kategorien Fotografer d. 15. januar 2014


Mathias er en talentfuld up-and-coming fotograf med rødder i Herning, og har taget billeder siden 2011. Vi har bedt Mathias udvælge sine egne favoritter, som du kan se i bunden af interviewet.

Hvad startede din interesse for fotografering?

Årsagen til at jeg begyndte at fotografere var en jordomrejse i 2011. Jeg købte et kamera til rejsen og begyndte at øve mig så meget som muligt for at kunne vende hjem med nogle fede billeder. Undervejs gik det op for mig at de billeder som fangede mig var billeder med sjæl, dem der indeholdte følelser og udtrykte kreativitet. Jeg fandt ud af mit kamera var en gylden mulighed for at udtrykke mig selv kreativt.

Hvordan får du inspiration til dine billeder?

Jeg får inspiration fra alt der sker omkring mig. Jeg lader fantasien tage over når jeg går rundt i byen, i skoven eller ved vandet og blot iagttager det der sker omkring mig. Stille og roligt danner jeg mig en historie og idéen til et billede er skabt.

Hvad har været din bedste fotooplevelse hidtil?

Jeg har haft rigtigt mange fantastiske fotooplevelser og jeg har faktisk ikke en enkelt oplevelse som klart slår nogle af de andre, men nogle af de oplevelser som jeg tydeligt husker er de gange hvor nogle af mine idoler har rost mig for mit arbejde, det er lige et klap på skulderen og ekstra motivation til at blive ved med at lave det jeg gør.

Hvem er din favorit fotograf og hvorfor?

Min absolut yndlings fotograf er Brooke Shaden. Jeg kan på flere måde sammenligne min egen tilgang til billeder med hendes og nyder virkeligt hvert et billede hun laver da det indeholder personlighed og masser af kreativitet.

Hvad er det bedste ved at være fotograf?

For mig er det bedste ved at være fotograf at jeg har mulighed for at udtrykke mig gennem mine billeder og se folks reaktion derpå. Det er fantastisk at have mulighed for at rejse jorden rundt og uanset hvor jeg rejser hen så vil jeg have mulighed for at lave billeder.

Har du et tip til alle der lige er begyndt at tage billeder?

Hvis jeg skal komme med et tip til nybegyndere indenfor fotografi så vil det være at bevæge jer ud af "auto" funktionen på kameraet så hurtigt som muligt, lær istedet at tage billeder på "manual" funktionen da det hurtigt vil give en større frihed og du har kontrollen over hvordan billederne kommer til at se ud. Følg din interesse og tag billeder af det der fanger dig, det kan sés i billedet om der ligger passion bag eller ej.

Child Of The 3Rd World MTF Dream Escape MTF Inner Battlle MTF Last Man Standing Mathias Foley 3Images MTF THINK DIFFERENT Walkaway MTF

Udstyr:

Til alle mine billeder bruger jeg mit Canon 550d hvortil jeg oftest bruger Canon 17-40mm f/4L og somme tider Canon 50mm f/1.8. Jeg bruger ofte et bestemt lys setup til mine portræt billeder hvilket består af et Canon 580EX2 samt en gennemskydelig paraply. Mine indstillinger varierer meget alt efter hvilket motiv jeg vil fotografere og hvordan lysforholdene er.

Se flere af Mathias’ billeder og følg ham her:

Facebook: https://www.facebook.com/mathiasfoleyphotography

comments powered by Disqus