Interview med Karsten Moskjær Kofod

Interview med Karsten Moskjær Kofod

Arkiveret i kategorien Danske grafikere d. 24. februar 2013


Karsten er Digital Designer og har fokus på detalje og brugervenlighed og har arbejdet med spændende projekter bl.a. Danske Banks iPhone app, Jyske Banks iPad app, Vestas Mobile CVI, Sydbank iPhone app og mange flere.

Hvad appelerede til dig om at have en karriere inden for design?

For at starte helt fra scratch, så har jeg aldrig tænkt det som en ‘karriere’. Det startede ene og alene med en uslippelig intens nysgerrighed for design. Så længe den er der, så længe er jeg designer. Dét at være med til at præge noget – præge og styrke en brugers oplevelse er enormt appelerende. Og naturligvis søgen efter nye veje at hive designet hen. Always a treat.

Hvad var dine første skridt?

Faktisk havde jeg oprindeligt andre planer for hvilken vej jeg skulle ift. uddannelse, job osv. Ret så kedelige planer, forstås. En dag indså jeg at det slet ikke var det jeg brændte for – og dér tog jeg valget.

Hvordan har din stil udviklet sig?

Den udvikler sig as we speak – og det skal den også! Ellers er man en kat i hurtigt størkende cement. Jeg har et mantra om, at jeg aldrig vil “fanges” i én stil. Som designer skal man følge med, udvikle sig og især afsøge nye stile og lade sig udfodre max af det! Ellers visner man før man har set sig om og der bliver ikke en snert af rocket science i ens projekter. Hvilket der i øvrigt altid bør være – en opgave er ikke “bare en opgave”.

Hvad inspirerer dit arbejde?

Et ord på tre bogstaver: alt. Det kan være alt fra et label på en shampooflaske (er sket), interiør, natur, Pinterest – og især mødet med mennesker. Udfordres af og snakke med andre om design og få deres input.

Experience designer, Aral Balkan, sagde på et tidspunkt, at designere er sat i verden for at gøre hver bruger til Supermand. Det kan lyde fluffy, men tænk over det; vi designer løsninger, som skal gøre brugerens hverdag lettere og bedre. At kan gøre noget enkelt vha. en app eller et website giver dem en følelse af, at “hey, jeg klarede det lige” – en snert af Supermand. Tænk over det næste gang du designer; det har et større formål end at kaste godbidder på Dribbble (som i øvrigt er guf).

Hvordan er din kreative proces?

Den afhænger fuldstændigt af opgaven – der er ingen fast proces for det. Det kan være konkret moodboards af mulige designretninger, kort ‘designshop’ med andre designere med deres input osv.

Hvad har været højdepunktet i din karriere indtil nu?

Der er ikke én ting der springer højere end andet. Men dét at kunne udfordre et projekt via kræsende design og give det mere værdi, synes jeg er et højdepunkt i sig selv!

Hvad er den bedste del af dit job?

At jeg får lov til at ‘lege’ dagen lang! Selvfølgelig er der rugbrødsprojekter, men det bedste er at naile et designkoncept, en designretning og få suget i maven når retningen er på vej. Dét er det hele værd.

Hvad er dit favorit logo?

Jeg venter stadig…

Hvem er din favorit designer?

Med risiko for at lyde småarrogant, så har jeg ikke nogen favorit. Derimod inspireres jeg dagligt af en masse gode mennesker – det kan lige så godt være en upcoming- som en hotshot-designer, som brillierer og inspirerer! Det er både det fede og det udfordrende ved at være designer.

 

 

Karsten Kofod Moskjaer1

Karsten Kofod Moskjaer2

Karsten Kofod Moskjaer3

Karsten Kofod Moskjaer4

Karsten Kofod Moskjaer5
Se nogle af Karstens designs her: dribbble.com/karstenkofod eller her: www.vokseverk.dk.

comments powered by Disqus